maj 042012
 

 -Til salg ‘Kaniner’ -

 

Vi er en lille familie, der bor i Esbjerg og som har et lille opdræt af dværgvædder til hop og kæl.


I skal være velkommen til at kontakte os, hvis I har spørgsmål om kaniner eller er interesseret i en unge herfra – Linnea mobil 23 82 29 00


Vi har haft kaniner siden maj 2008, hvor sønnen fik sin første kanin Sputte.

Siden er der kommet nogen flere til ;0)


Navnet på vores lille kaninhytte er opkaldt efter sønnen, da det jo startede som hans kaniner, dog mig moren der passer dem :-)


Her hos Oliver*s Kaniner lægger vi stor vægt på, at kaninerne har det så godt som overhovedet muligt, så den står på hygge, afslapning og motion hver dag og selvfølgelige en næringsrig kost.

Ungerne 6 uger gamle i løbegården

Jeg, Linnea, er medlem af Danmarks Kaninavlerforening, avler nr.: 3039
jul 112011
 
Så må det være tid til en lille update fra kaninhytten herhjemme, bare sket så meget.
Inca’s unger har nu rundet de 4 måneder, og er så småt begyndt at hoppe. Ja, for at sige det som det er, har jeg ikke rigtig kunne tage mig sammen til at sælge mine vildtgrå vidunder. De har et helt vildt afsæt allerede, men er også meget flyvske, så træning træning og atter træning, så rykker vi bare op ad i systemet C”, Men Maria og Rikke får hver en, så har kun 2 at “lege” med selv…
Ahsoka og Sputte fik mod min vilje, ordnet hvad de mente skulle ordnes – så 18. maj lå der 4 små unger i en fin rede. De er salgsklare her den 13. juli – gået alt for hurtigt, snøft.
Ja, så har jeg solgt Gamma, har overvejet et stykke tid, men ikke gjort det vilde i at finde en køber. Men da Karla  på 7 kom og kiggede på en unge, som de gerne ville til at hoppe med – ja så var det jo et bedre køb for dem med Gamma. Så hun er blevet kæle – og hyggehopskanin, hvilket varmer mit hjerte. Og så er hun stadig væk her i byen, og kommer på ferie her i 3 uger, mens Karla holder sommerferie. Så der er blevet ændret en lille smule i kaninindholdet herhjemme.
Ellers har jeg været ved at gøre status over mit hop, hvilket jeg er pænt stolt af. 10 x 1. pladser, 9 x 2. pladser, 6 x 3. pladser på et år, så kan vidst ikke klage.
Ja så er Padme blevet parret med Epsilon. Det skulle være nu, hvis hun skulle nå at få sat gang i muligheden for at få unger. Så da spændt på hvad det bliver for nogle.
mar 282011
 
Så er foråret kommet, yes….
Alle kaninerne er godt nok også kommet i forårshumør, men det tager vi med et smil.. Padme’s lille udflugt ind til Sputte, gav heldigvis ingen unger – ikke at jeg ikke gerne ville have haft en lille Sputte med manke:-) Men også nødt til at være lidt realist, der skal jo være plads til dem der ikke bliver solgt.
Inca fødte den 1. marts 6 små vildtgrå unger, havde nu håbet bare på 1 chin farvet, men det blev ikke denne her gang. Desværre fandt jeg en død unge udenfor redekassen på 8. dagen, den har sikkert ikke fået slippet dievorten i tide. De 5 andre er nu blevet 28 dage, og der er fart over felt hvergang man kigger til dem. Der er blevet tjekket køn, og det blev til 4 hanner og 1 hun – har vidst noget med hanner i mine kuld ;-)
Så er der blevet tegnet og gjort klar til, at det nye reolbur skal bygges om 14 dage – bare så dejligt!! Det kommer til at kunne rumme 8 styks kaniner, men så er det vidst også stop men flere bure.
Bliver stadig ikke til så meget stævneræs, men får da hoppet lidt herhjemme. Trænende sidste weekend, hvor de alle (med undtagelse af den med unger, hende der måske skulle have unger og Sputte der havde travlt med noget andet) fik hoppet 36 cm i rigtig fin stil, så kom bare an udendørsstævner, smil…
feb 192011
 
Ja godt træt af sne, er jeg snart blevet… Sneen havde gemt et lille hul mellem 2 af løbegårderene, men stort nok til at Padme var på besøg ved Sputte. Så nu krydser jeg alt hvad jeg kan, får der ikke kommer unger. Venter jo et kuld i starten af uge 9 efter Inca, og med mit gode salgsgen skal der ikke komme for mange unger herhjemme;0)
Ellers sker der ikke så meget herhjemme, været til et enkelt stævne i år. Ikke den store optur, men der var et par stykker af kaninerne der hoppede godt og veltilpas på banen – så fremskridt på indendørs stævnerne. Men glæder mig nu stadig væk til det bliver forår, så jeg kan få trænet optimalt igen.
Og så har vi et forårs projekt herhjemme, som jeg gerne snart ville igang med. Vi skal have bygget nogle flere bure, ikke at jeg så vi hamstre kaniner ind, men at der er plads til en enkelt eller to mere;0)  Men der er lige lidt renoveringer med huset, som jo lige kommer i første række. Og desværre kan disse ting ikke laves i frostgrader, så jeg øver mig i tålmodighed – sååå dygtig….



dec 232010
 
Hmm, ingen unger til mig!!!
Har prøvet at parre Inca op med Cofidis fra Rikke P, men det gav ingen små jule babyer denne her gang. Havde ellers været dejligt med så’n et kuld i før julegave. Nu meget godt da vi holder på omkring de – 11 grader i “kaninhytten”. Så jeg prøver bare om et par måneder igen…. Men nu sikkert meget godt der ikke kom unger, da jeg er sygmeldt og skal slappe af – men keder mig af h… til;-)
Så ikke så meget jeg har været ude ved de små kaniner den sidste uges tid, hvilket har påvirket både dem og mig (tror jeg)…. Men Carsten passer de små, (dog ikke som mig her) men de lider bestemt ingen nød. Men man bliver påvirket lidt af sin samvittighed, når man ikke kommer dagligt ud og hilser på. Ellers er der ikke sket det vilde her, har været afsted et par gange siden sidst, men indendørs sæsonen gør ikke os godt, så ikke blevet til så mange medaljer. Har har dog nogle af “børnehaven” jeg er spændt på at se til de udendørs igen, om de er nået det de kunne, eller om de er bedre inde, eller hvordan og hvorledes. Lidt spændende at se hvordan de runde deres første års sæson af til sommer.



nov 152010
 
Vinteren er snart kommet helt over os, noget så koldt, mørkt og vådt hele tiden udenfor :-(
Så det bliver ikke det vilde kaninerne og jeg får hoppet. Vi var dog afsted her i weekenden til indendørs stævne i Haarby på Fyn, ved ikke helt hvad jeg skal mene om kaninernes præstation. Oliver*s Omega var den eneste der hoppede 0*0 af mine i let kroget og fik en pind, og Fionas Inca af Sommerly 1*0 i middelsvær kroget hvilket gav en 2. plads. Ikke meget med 2 gode ud af 10 mulige kaniner, men de kommer stærkt igen når foråret kommer – håber jeg…
Så da jeg ikke skal så meget mere afsted det næste lange stykke tid, har vi snakket om at lave et kuld på Inca. Hun er rundet 1 års alderen  her sidste måned, så for ikke at lukke muligheden helt for hende, laver vi et julekuld. Glæder mig helt vildt til de små juleunger :-) Hannen er også blevet fundet, Rikke’s Elmely Cofidis, og en date er allerede blevet sat i stand til næste weekend.
okt 232010
 
Ja de sidste par uger har været lidt flade med hoppen, men da været i Skjern til træning INDENDØRS et par gange. En ting jeg havde glemt, at have med i mine beregninger, øv bøv… Mig og kaninerne er udendørs menneske/dyr, så det er en være gang hø de laver – kravler næsten over, sommetider under, springene. Så har valgt 3 stævner mere i år, og så holder vi lang vinterferie, tror jeg.
Glæder mig allerede til foråret!!!
Så har jeg været på staldbesøg, kørte et smut over og besøgte Maria Banke’s skønne kaniner, Fionas Kaniner, og hende jo. Helt hyggeligt at komme ud og se lidt andet, en gang imellem. Og så var vi også ude og hilse ved stald Gaunby, der var en masse at se på – skønt…
Og fået kigget ved Lisette og hendes skønne kaniner, dejlige unger der sidder i hendes stald.

okt 042010
 
Ja, synes at tingene går lidt hurtigt herhjemme lige nu…


Sigma og Epsilon er kommet godt efter Deres hop, og har nu efter 3 lige starter 2 pinde på let. De andre “unger” fra det kære børnehave kuld klare sig også rigtig godt, så virkelig stolt af mit hjemmeavl;0) Sigma har taget 2 medaljer, en 2. plads og 3. plads, så de lange bagben er ved at være under kontrol. Så tror de 2 kommer med til middelsvær kroget i Skjern den 16. oktober, for at prøve højden af.


Ahsoka har langt om længe fået lettet rumpen op i middelsvær lige (tog 7 starter), så nu må vi se hvordan det kommer til at gå. Hun render lidt med hovedet under poten sommetider, men så længe hun holder fokus så er tempoet fint nok.


Inca rykkede jeg op i middelsvær lige og kroget for et stykke tid siden, og efter 2 starter har hun 2 pinde på lige. Så gik lige lidt hurtigere end forventet, men hun hopper bare så fint på det – dog ikke de der vandgrave de sætter op.


Sputte ligger stadig uden for medaljerækken, men han er trods sin slemme fæld kommet godt med igen. Men tror nu bare han skal på vinterferie snart, virker sommetider som om han er kørt lidt træt i hop – meget hellere i løbegård og hygge.

Så jeg kan konkludere, at jeg er vildt stolt af alle mine kaniner – 8 medaljer og 3 pokaler siden den 26. juni 2010 – skønt. Dog er mit dårlig taber gen også kommet med de mange medaljer, så mindre skønt.

Tab og vind med samme sind, siger de kloge hoveder… Prøver
sep 122010
 
Nu har jeg jo længe været lidt panik over Sigma, og hans “mærkelige” ben ved brystkassen. Så hvad andet var der at gøre, end at køre en tur til Horsens og besøge Dyrlæge Jørgen… Så nu kan jeg slå helt koldt vand i blodet, Sigma er normal;0) Dog med et spids brystben, men det er en biting.
Og han må hoppe alt det han vil, så heller ikke noget der – hvad jeg ikke har haft af tanker om den lille kanin. Så nu vil jeg få meldt dem til St. Darum den 25. september, glæder mig…
Ellers går det som det plejer herhjemme, kaninerne nyder deres kaninliv. Og jeg nyder dem, så det kan jo ikke blive bedre!
sep 052010
 
Carsten og jeg var til sensommer hygge hos Per Krogager, med Skjern/Tarm foreningen igår. Det var rigtig hyggeligt, og vildt sjovt at prøve at bedømme en kanin selv. Nu ikke at det var et fritidsjob jeg ville ønske mig, der stilles en hel del krav til udstillingskaniner har jeg erfaret. Men alt i alt en vildt hyggelig dag, med nogle super søde mennesker.
Jeg havde Alfa, Beta og Sigma med, bare får at se hvordan de ville ligge i point – og konklusionen er: at vi ikke render af sted til næste udstilling ;0) Men nu er kuldet jo også bare tiltænkt hop, så det er helt okay…
© 2012 Oliver*s kaniner Suffusion theme by Sayontan Sinha